HostingGroup's betingelser

Betingelser for HostingGroup IVS

HostingGroup IVS, herunder ASPHOSTING samt PHPHOSTING.
Afklaring:
HostingGroup IVS benytter sig af navnene ASPHOSTING samt PHPHOSTING som salgssider, hvoraf de gældende betingelser for henholdsvis ASPHOSTING og PHPHOSTING kan anses for at være de respektive betingelser fra HostingGroup IVS.

1§ Generel leje hos HostingGroup IVS

HostingGroup IVS kan til enhver tid ændre på betingelserne og prisen for produkter. HostingGroup IVS sørger for at holde serverne opdateret og opretholde den påkrævede sikkerhed, dog forbeholder HostingGroup IVS sig 24 timers nedetid, fra første fejlmelding. Hertil tages der forbehold for force majeure. HostingGroup IVS vil tage stilling til kompensation ved nedetid, dog kan kunden ikke gøre krav gældende for HostingGroup IVS. HostingGroup IVS forbeholder sig retten til at flytte kunder over på en anden ip, og eller en helt anden server-box, såfremt dette skulle være nødvendigt.
Alt leje hos HostingGroup IVS går under Dansk lovgivning.

1.1§ Udlejning af webhotel på HostingGroup IVS

Der bliver indgået en bindende aftale mellem kunden og HostingGroup IVS, gældende i den periode produktet strækker sig over. Efter den udvalgte tidsperiode er udløbet, kan kunden selv bestemme om de vil forlænge eller lade aftalen samt produktet løbe ud. Kunden har 7 dage til at forlænge deres produkt efter udløbsdatoen, derefter vil alt indhold blive slettet, såfremt andet ikke er aftalt mellem kunden og HostingGroup IVS

1.4§ Udførelse af SEO

Der bliver indgået en bindende aftale mellem kunden og HostingGroup IVS, gældende i den periode servicen strækker sig. Efter den udvalgte tidsperiode er udløbet, kan kunden selv bestemme om de vil forlænge eller lade aftalen samt servicen løbe ud. Kunden har 5 dage til at forlænge deres servicen, efter udløbsdatoen. Servicen vil ikke være aktivt i disse 5 dage, men man vil kun have muligheden for at forlænge produktet. HostingGroup IVS kan ikke stilles til ansvar hvis søgeord ikke opnås indenfor givende periode. HostingGroup IVS vil gennem lejeperioden udfører servicen, det er dog ikke forpligtet at HostingGroup IVS udfører servicen på en gang.

1.5§ Lejestart og refunderinger

Lejestarten på et produkt fra HostingGroup IVS begynder når produktet er blevet taget i brug, herefter refunderes produktet ikke, såfremt produktet er taget i brug. Hvis produktet ikke er taget i brug, refereres der til 4§ Betaling.

2§ Priser

Alle priser er inkl. Dansk moms.

3§ Ansvar for data

Ved brug af produkter fra HostingGroup IVS er det på kundens eget ansvar, HostingGroup IVS påtager sig ikke ansvaret for data, samt indhold. Det vil sige at kunden står til fuldt ansvar for hvad der ligger af data på kundens produkt. Derved skal kunde selv stå til ansvar ved ulovligt og krænkende materiale.

3.1§ Scripts

Ingen script må belaste serverne i urimelig grad, således at det påvirker andre kunder.

3.2§ Filarkiver

Det er ikke tilladt at udbyde fri download af større filarkiver, uden skriftlig samtykke fra HostingGroup IVS.

4§ Betaling

Ved køb af produkt, udstedes en faktura, hvor prisen på fakturaen er den gældende.
Kunden har 7 dage til at betale deres faktura som standard, ellers udløber fakturaen, og produktet bliver slettet. Det er brugerens egen pligt at forlænge deres produkter, og HostingGroup IVS tager ikke ansvar for mistet data ved udløbet produkt.
Kunden har 14 dages returret, såfremt kravene i § 1.5 er opfyldt.

5§ Vedligeholdelse

HostingGroup IVS vedligeholder Server(ne) som webhotellerne køre på, og forbeholder sig retten til at have op til 48 timers opdateringstid, dog gælder dette ikke med i oppetiden.

6§ Overtrædelse af betingelser

Hvis kunden overtræder de gældende regler, vil HostingGroup IVS give en advarsel igennem mail, og ved gentagende overtrædelser lukkes brugeren. Dog forbeholder HostingGroup IVS sig retten til at lukke en bruger ned, hvis overtrædelsen er kraftig. Dette er f.eks brud på copyright, som kan blive meldt til politiet, hvor HostingGroup IVS oplyser informationer til politiet, eller magthavende om nødvendigt. Brugeren der bliver lukket med øjeblikkelig virkning har ikke ret til kompensation, eller tilbagebetaling for deres produkt.

7§ Persondata og oplysninger

HostingGroup IVS er en selvstændig hosting virksomhed, som ikke uddeler oplysninger vider til 3 part. Det vil sige at oplysninger, fra oprettelse, udløbsdato, og anden information mellem HostingGroup IVS og kunden bliver fortroligt. Kunden kan ifølge persondataloven få fuld indsigt i de oplysninger, som vi gemmer på HostingGroup IVS. HostingGroup IVS gemmer alle oplysninger i mindst 5 år.

8§ Datatab eller forsvundet data

HostingGroup IVS kan ikke gøres erstatningsansvarlig for mistet data ved F. eks strømsvigt, systemfejl, force majeure, indbrud, eller lignende omstændigheder. Såfremt det er nødvendigt at indføre et teknisk indgreb, står HostingGroup IVS ikke til ansvar for datatab.

9§ Levering

HostingGroup IVS opretter serveren så hurtigt som muligt – som regel indenfor 20 sekunder. HostingGroup IVS forbeholder sig retten til at udskyde oprettelsen på baggrund af tekniske vanskeligheder eller betalingsproblemer.

10§ 14 Dages fortrydelsesret

Ved køb af et produkt ved HostingGroup IVS fraskriver man sig de 14 dages fortrydelsesret når produkter er taget i brug. Efter at produktet er taget i brug kan det ikke refunderes. Ved specille sager hvor HostingGroup IVS er skyld i at kundens service har meget nede tid kan der laves undtagelser.Hvis produktet ikke er taget i brug, refereres der til 4§.

11§ Nedbrud

HostingGroup IVS kan ikke stilles til ansvar, for en hvilken som helst form for nedbrud. Herunder har kunden ved nedbrud i mere end 4 timer, ret til kompensation, som udregnes på følgende måde:

Oprindelig pris = OP

Forventet oppetid = FO

Reel oppetid = RO

Kompensation = OP*(FO-RO)

Eksempel:

Der betales 100.000 kr for et webhotel om året, og den forventede oppetid er sat til 99,9% Heraf er der kun opnået en oppetid på 90,9% derved:

100.000*(0,999-0,909) = 9000 kr.

Derved har kunden ret til at få udbetalt 9000 kr, i dette eksempel.

Bemærk at under ingen omstændigheder kan kompensationen overstige den oprindelige pris.

12§ Levering af virtuelt produkt

HostingGroup IVSs produkter leveres på HostingGroup IVSs servere. Alt efter hvilke produkt det er der forskellige leverings betingelser. Dette kan ses fra 1.1§ til 1.4§. Når et produkt er taget i brug anerkender kunden samtidig at leveringen er accepteret.